Epistelbrev nr. 2

19/9-2020
Jeg finder det væsentligt, at vi finder vores daglige rytme med indtuning med krop og sjæl. Så vi også oplever den glæde, at vi er parat til dagens dont. Med balancering og energi – og dermed samstemt med vores opgaver – også de Universelle. En god ting er også, at gå indad i dagens løb – og lave en slags “optankning” – evt. rensning.

For øjeblikket oplever jeg, at vi næsten konstant er i et slags “carwash” eller brusebad, hvor forestillinger, tanker, følelser – måske traumer flyder igennem os. Iflg. mig er det en god ting at lade det flyde igennem os – og ikke gøre modstand. Meget af det er jo det Kollektive Felt, som vi åbner for – eller næsten bliver bombarderet med.
Åndedrættet er for mig også en bro indad, som jeg bruger for at få ro i mine legemer og klarhed. Jeg lader mig ofte rense – f.eks. med Naturens Åbninger.

Så Kærlig Grounding – i en kærlig vågentilstand – i Hjertets og Nuets Åbning – er rigtig gode pejlemærker.

Jeg mener også, at det stadig er en god ide at spørge indad – gerne klart – os se/høre, hvad Universet har til os.

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien