Blogindlæg 24/8 2015
Kan være en Rejse ud i verden – en lille eller stor rejse – og kan opleves som et Åndedrag på samme tid – eller som en Bølge, der vibrerer indefra-udad – og som i sig har Livets Åbne Åndedrag.
Når vi giver over til disse Rejser udfra en bevidst eller måske ubebevidst indstilling – vil vi koble os ind i en Forbundethed, som resonerer med vores Livsopgaver i et Globalt og Universelt Fællesskab og Samarbejdsfelt.
Denne UdadBølge – eller vibrerende Frekvens – indstilles og samordnes i Alle Vore Systemer – også på Chakra-Niveau, som jo rækker langt ud i Universet.
Udover denne Indre Samstemmen er det en enkel handling – en overgivelseshandling, som vi giver os ud på. En Rejse, som kan være i tog, bus og sammen med medpassagerer, vejledere – måske Fredsengle.
Denne Indre og Ydre Rejse vil ofte bringe os til et fysisk sted. Hvor vi er hidkaldt – måske via familierelationer. Ved det Fysiske Bestemmelsessted foldes Indre Energikanaler ud – i en Jordisk Grounding – og i et HimmelskJordisk Åndedrag.
Processen og øvelsen er så hele tiden at være Indtunet i dette Åndedrag, og hvordan det hele tiden udvikler sig. Måske fornemmer vi et Indre Center ved Hjertet – et slags Gralscenter, som vi næsten kan kalde et spirituelt “Kommandocenter”, som jo rækker langt ud i Grupper Globalt og Universelt.
Hvordan kan vi så – så meget som muligt – holde denne balance med det, der er brug for? Måske er det den ene dag Fredsfrekvensen, som vi åbner os for sammen med Fredsengle. Den anden dag kan det måske “blot” være: at lade det ske Gennem Mig. Gennem tilstedeværelse i samtale og kommunikation overalt – via Meditation – ved Gåture ved Strand og Skov, hvor vi kobler os ind i nogle samarbejdsstrukturer, som vi måske ikke altid er opmærksomme på. Strukturer, som i sig også har Healende og Kosmiske Energibølger.
Igen “kræves” der en Tilstedeværelse i os, så vi konstant kan mærke, føle og handle på Denne Indre Insistans. Måske er det ikke så svært, som vi tror. Vi kan sammenligne det med Surfere, som rider på Bølgen i fuld Nærvær og Kontrol. Og som i sig mærker denne Energi, som Overgivelsen består af. Og med hvad den “vil” lige nu.
Livets Nærvær kan vi kalde det.
Og når vores UdAdRejse nærmer sig sin afslutning, er det ofte tydeligt, at Livstråde må samles og koordineres til videre LysArbejde på det fysiske sted.
Og Rejsen hjemad i toget eller bussen er jo sammen med andre Sjæle, som har været på deres Rejse. Måske har vi endda været sammen om flere ting – udfra deres Ekspertiser, som Helheden har trukket på i disse vores Kosmiske Opgaver.
Den Hjemlige Landing kan være en Gave – kan dog også være en udfordring. Når vi – igen – skal forholde os til det tætte fysiske stof og dets vibration.
Så kunsten er ofte at Lande med vores Indre Fugls Kraft – lige så langsomt – og helt ind. Og give lov til at Fusionsprocessen igen må ske. I mig – omkring mig – overalt.
Fordi Vi er Enhed.
Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.