Englen som rejste forbi.
Epistelbrev nr. 8
startskrivning 10/10-21:
“Gammel Energi”-tese:
Kom til at fundere på, om der er noget, vi kan kalde såkaldt gammel energi. Nogle ord, sætninger eller oplevelser, som engang var gængse for flere hundrede år siden. Måske også for 14 dage siden eller i går.
Når jeg prøver at kikke, mærke og føle under alle ordene, som flyder i det Kollektive Felt – oplever jeg ofte, at energien er væk. Næsten ligesom Englen, der rejste et andet sted hen. Så jeg prøver efter bedste evne at eftermærke denne tese, hvori der sandsynligvis kan være megen visdom og indsigt i.
Jeg prøvede en morgen at mærke efter “under” alle historierne (på facebook), hvor meget energi, jeg oplevede der var i indlæggene, billedet, historien – eller hvordan vi vil benævne energien med ord. Og det er vel nok der – øvelsen er. Måske endda Visdommen. Mit lille “faktacheck” denne morgen, var for mig højst overraskende. De indlæg, som jeg som regel springer over, havde ofte høj energi (livsenergi?) – fordi de var i Nu-energien – var min foreløbige konklusion. De udstrømmende glæde og kærlighed .Og var med til at forstærke mit Flow og Nu-Energi.
Der var nogle historier med nogle sætninger, som kan virke kloge – men som er gentaget så mange gange, at energien kan være helt væk. Måske kan tesen her være: hvad der var “sandt” engang – ikke nødvendigvis er “sandt” i dag.
Så var der en gruppe, som i deres indhold var meget visuelle. ifølge mig “talte” de til mig Universelt, og de burde sandsynligvis blive fokus for meditation og fordybelse. Måske var de endda kodet Kosmisk, så deres billedsprog talte til os på nogle niveauer, som vi ikke har ord for.
Der var selvfølgelig også en masse reklame-historier, som ikke taler til mig. Måske kan der være et blikfang, som har noget i sig: måske en sætning eller ord.
I min ikke særlig grundige research var der også en slags mellemgruppe, som i sig havde noget nyt og anderledes. Det kunne være en slags reminder eller påmindelse til os sjæle på Rejse. Det kunne også være små videoer, som i sig viste naturen og dens skønhed.
Alle Grupperne havde muligheden for at udstrømme Hjertets Energi. Jeg oplevede ikke altid dette personligt.
Min sidste tese, som jeg vil fordybe mig i vil være: er der nogle historier, som kan virke kodede? Universelt og Kosmisk fra “tidernes morgen”. Er nogle historier i dag, som kan være tydelige kodede (f.eks. med hjerteenergi) ? Eller kan det være en menneskestemme, som i sig har ånd og kærlighed – måske insistans?
Kodeord: Gamle Sandheder, Menneskelig Proces, Nuets Energi i Samstemmen.
Disse Kodeord vil jeg prøve at konkludere på fremadrettet.
Overordnet Tese: “klynger” vi os til “det gamle” – “den Gamle Energi” – fordi vi måske er “bange” for det ukendte?, som jeg skriver lidt om i Nuets Energi og Kærlighed.
Foreløbig Konklusion: Personligt og Kollektivt:
Personligt vil jeg øve/prøve at have min bevidsthed med i, hvad jeg sender ud. F.eks. i et samarbejde med min Indre Samarbejdspartnere.
Kollektivt vil jeg i dette også øve og samstemme min bevidsthed med de andre “historier” og energien bagved.
Nuets Energi: I denne energi og bevidsthedstilstand oplever jeg Livet, og det Livet vil mig indefra. Ikke i den “såkaldte” gamle energi – men i alt det nye – det ukendte, som åbner sig i mig – nogen gange helt overvældende. “Heldigvis” også i Hjertet og i Enhed.
Min Sandhed: for mig er det en befrielse og lettelse at mærke, føle og forstå: at Min Sandhed er Min Sandhed.
Du er hjertelig velkommen til at kommentere på mine kanaler: på min hjemmeside, facebook og mail.
Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.