Jordiske og Universelle RytmerSkifte

Blogindlæg 20/3 2016

Forårsjævndøgn
Dette Skifte – Årets Vendepunkt, som opleves her på den Nordlige Halvkugle lige nu som Forårsjævndøgn – præcist d. 20/3 kl. 05.30, hvor dag og nat er lige lange – 12 timer.
Er en balance, som kan opleves i os, i vores søvn og i vore systemer, hvor vi er lige meget i “Himlen og på Jorden”.
Hvad er det så, der sker i denne vældige Udånding af livet? Hvis vi oplever os som Enhed, og at alt liv hænger sammen – er vi Et i dette Åndedrag – Et med Jorden. Og dermed sammen i ud- og indånding og i det fysiske stof.
Hvordan kan vi så agere i dette Skifte, som også er et Skifte udad i Universet.

Hvis vi tager udgangspunkt i vores Personlige Krop og Legemer, kan det være en god ting, at åbne op for Jordens Nye Liv, være i vores sanser – og være i denne nye Fødsel af Livet, som jo også er vores Nye Fødsel.
Når vi åbner os for vore sanser – f.eks. Skønhedssansen, åbner os for frø og planters spiring ude i Naturen – støtter vi denne vældige Proces, som også foregår i vores Indre Systemer. Hvad mærker vi der? – og hvordan kan vi respektere disse forandringer, som foregår helt ned på celleplan?

Måske mærker vi en lyst til forandring i vores liv. Måske åbner vi op for nye vaner og holdninger til os selv og andre. Og måske får vi også lyst til at planlægge Nye Projekter i samspil med Naturens Rytme og Skifte. Mærker vi dette? – og husker vi at respondere på disse dybe og vigtige processer i Det Nye Flow?

Og hvad med Kosten lige nu? Sørger vi for at få en kost, som passer til vores Systemer og  Lyst? En kost, som er sund, uden gift, og som er levende. Måske skal vi også faste, så vi kan rense ud i vores kropssystemer. Når vi har gjort dette, og mærker en ny levenhed og renhed i os – har vi mulighed for at finde den føde og de produkter, som passer til os lige nu.

Solsystemer og Galaksers inkarnation og disinkarnation er vældige Rytmer – ligesom åndedrættet og dag og nat er rytmer.
Ligesom Årets Vendepunkter er Rytmer – i os og i Universet.
Når vi Åbner os for disse små og store Rytmer, har vi mulighed for at blive bevidste om – at selv om vi vi kun er en lille brik i Livets Udfoldelse – er vi Kosmiske Sjæle på Rejse og en del af en større Helhed.

Livets Enhed.

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien