Livets Skiften og Rytmer – tiden omkring Årsskiftet

Blogindlæg ultimo december 2017

Jeg skriver her nogle holdepunkter eller fixpunkter, som det er godt at være opmærksom på her ved SolhvervSkiftet (21/12) og ÅrsSkiftet og tiden ind i Januar.
Vi er alle en del af Årstidens og Livets Rytmer. Ligesom træerne og planterne har vi Indre Rytmer, som vi bliver mindet om, når vi f.eks. ser på træernes konturer og manglende blade.

Ligesom dem er vores bevidsthed “trukket” indad, og jo mere vi er i overenstemmelse med denne rytme – jo bedre fungerer vi som mennesker i Livets Vrimmel og Læreprocesser.
Vi har også mulighed for at “så” vores Indre Frø, så vi åbner os for vores Visioner, Drømme og Livsmuligheder – sammen med Årstiden. Og sørger for at folde disse Resurser ud i løbet at året – og “føde” dem i Naturens og Livets Rytme.

Jeg skriver her nogle punkter eller muligheder, som du kan lade dig inspirere af.

1: mediter eller åben dig i stilhed for dine personlige visioner i det kommende år:
hvad har du på hjerte og lyst til at folde ud af dine potentialer og resurser?
2: hvordan kan du leve dit liv her i vinterperioden?
måske gå lidt “indad” – læse/høre bøger, gå lange ture, hvor du ser og mærker naturen o.s.v.
3: hvordan kan jeg sammensætte min kost?
det er en god ting at mærke efter, hvad har min krop brug for af føde og væske lige nu? måske mindre?  Måske suppe?
4: lyset kommer tilbage i os og omkring os:
hvordan kan vi sørge for hele tiden at få nok lys?, som kan være sparsomt indtil hen i januar, hvor det rigtigt begynder at tiltage, så vi kan mærke det.
5: tid til at fundere over egne kvaliteter:
det kan være godt at mærke – måske skrive ned – hvilke kvaliteter vi indeholder: venlighed, hjælpsomhed m.v.
6: vigtighed hele tiden:
at være med årstidens rytmer og forandring, vores Frø – og deres konstante Næring
7: rensning og vedligeholdelse: 
ligesom vi renser vores legemer – er det også vigtigt, at vi renser vores finsanselige systemer og chakraer, som jo rækker ud til andre mennesker, til jorden og videre ud i Zodiaken og Universet.

Elsk Dig Selv.

EfterSkrift:
Årstiden skifter og lyset kommer mere og mere tilbage – og snart er det Forårsjævndøgn 20/3, hvor dag og nat er lige lange, og hvor nye rytmer og nye processer foregår i naturen og os mennesker på rejse.
Jo mere vi er i harmoni med naturen og livets rytmer og processer – jo mere er vi i harmoni med os selv – og de Sjæle på Rejse, vi er.
I de små Rytmer: åndedrættet, dag og nat – og Årets 4 Vendepunkter.
Og i de større Rytmer i: vores Planetsystem, vores Galakse – og videre ud i det Universelle Hav og dermed Livets og Enhedens Rytme.

 

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien