Epistelbrev nr. 4

medio januar 2021

Dette Epistelbrev er også et brev til livet, som det åbenbarer sig lige nu. Hvordan vi – alle brødre og søstre – kan støtte hinanden med indsigter, erfaringer og øvelser. Hjemme hos dig selv, i grupper eller hos professionelle healere, zoneterapeuter – måske via Fjernhealing, som også er en effektiv og kærlig måde at støtte kroppen og energisystemerne. Så vi finder eller genfinder balancen i os – i at være til stede i os. Og være i Verden derfra.
Kodeord: som uddybes.
Centrering: at vi fra morgenstunden og løbende er bevidste om at være centreret i os – og dermed også i kontakt med Moder Jord. Dette er for mig essentielt for at være i stand til at være med livet i os – helt indefra, så vi finder vores balance i livets vrimmel.
Chakraer: for mig er det ekstremt vigtig at være åbne for disse vigtige energicentre – eller parabolantenner, som rækker langt ud i Universet. Balancere dem – og samstemme dem med hinanden. Evt. også med de 5 andre Centre, som vi er i kontakt med – måske endda flere. Alle vores chakraer kommunikerer vi med, når vi går ud i verden – også over lange afstande – og for mig også med vore Galaktiske Brødre og Søstre – i livets Enhed.
Kroppens Visdom: lad os ære og respektere kroppens visdom og signaler, som vi alle kan åbne for i indspørgning til til den. Lære at gøre det – evt. blive inspireret af andre.
Opdatering/Integration: i nuets dagligdag oplever jeg, at jeg bliver opdateret hele tiden – og i denne energi lader jeg det ske i kærlig integration.
Naturens Energi: at vandre, løbe eller gå i Naturen er en kilde til ro, velvære og ny energi. Sammen med planter, åer og dyr, som hver på deres måder åbner sig for deres livsenergi og kærlighed.
Hjertets Kalden: at mærke og sanse hjertets kalden er måske det vigtigste i vores liv. Fordi Vores hjerte, Jordens hjerte og Universets hjerte et tæt forbundet i livets Enhed. At lære at samtale og forstå hjertes signaler er en kilde til Det Inderste i Os. Når det f.eks. bliver varmt – kan det være, at vi i dette øjeblik er i overensstemmelse med kærligheden i hjertets tale til os.

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien